Ændringer i Grundpakken fra YouSee
Har du Grundpakken vil den eneste ændring i dit tv-udbud være, at den analoge udgave af dk4 udgår. Du kan selvfølgelig fortsat se dk4 i HD. Vær opmærksom på, at du skal have et digitalt tv eller en digital tv-boks med DVB-C MPEG-4 modtager for at kunne se de digitale kanaler, der sendes i HD.
Ændringer i Mellempakken fra YouSee

YouSee har lyttet til mange kunders ønske om en børnekanal i Mellempakken og Lille Tillægspakke og udvider derfor med Disney Channel HD. YouSee tilføjer TLC HD og TV3 Puls, som hidtil kun har været i Fuldpakken. Samtidig udgår BBC Knowledge, BBC World News og den analoge udgave af dk4. Du kan selvfølgelig fortsat se dk4 i HD.
Ændringer i Fuldpakken fra YouSee
Siden foråret har alle med Fuldpakken eller Tillægspakken fået adgang til to nye tv-kanaler, TV 2 Fri HD og TV3 SPORT 2 HD. De to nye kanaler vil fortsat være en del af pakkerne i 2014. I november 2013 udgår den analoge udgave af dk4, og i løbet af 2014 udgår også de analoge udgaver af TLC, Disney Channel og TV3 Puls. Du kan naturligvis stadig se de digitale udgaver af kanalerne.